Kuldioxid og kulilte bliver ofte forvekslet eller brugt ved siden af hinanden. Men der er stor forskel på kuldioxid og kulilte. Med COVID-19-pandemien og forebyggelsen af spredning af aerosoler er ventilation blevet et almindeligt anvendt råd fra læger, regeringer og sundhedsorganisationer. Måling af kuldioxid (CO2) med CO2-målere er blevet en væsentlig faktor i rådgivningen om ventilation.
Kuldioxid (CO2) er en lugt- og farveløs gas med en massefylde, der er ca. 60 % højere end tør luft. Kuldioxid er bruttoformlen for en uorganisk forbindelse mellem ilt og kulstof. Selvom kuldioxid for det meste kommer i en gasstruktur, har den også en flydende og en fast form. CO2 kan kun være flydende, hvis temperaturen er under -78 grader Celsius. Flydende kuldioxid opstår, når kuldioxid opløses i vand. Uden CO2 ville livet på jorden ikke være muligt.
Kulilte (CO) er en farveløs, lugtfri, smagløs og brændbar gas, der har en lidt lavere massefylde end luft. Kulilte er giftig for dyr, der bruger hæmoglobin som iltbærer (både hvirvelløse dyr og hvirveldyr), når den forekommer i koncentrationer over 35 ppm. Det produceres dog også i lave mængder i dyrenes normale stofskifte og menes at have nogle normale biologiske funktioner. I atmosfæren er CO rumligt variabelt og kortvarigt og spiller en rolle i dannelsen af ozon ved jordoverfladen.
Når man udsættes for for meget kulilte, kan man få følgende symptomer:
Forskellen mellem kuldioxid (CO2) og kulilte (CO) er, at: