Forklaret: LEL vs. UEL - hvad er forskellen?

Alle, der har været på beredskabskursus i deres virksomhed, har hørt det hundrede gange: For at skabe en brand eller eksplosion er der brug for tre komponenter på samme tid: et brændbart stof (gas, damp eller støv), ilt og antændelse.

Et brændstof (dvs. en brændbar gas) og ilt (O2) skal være til stede i et bestemt forhold sammen med en antændelseskilde som f.eks. en gnist eller flamme. Det nødvendige forhold mellem brændstof og ilt varierer for hver enkelt brændbar gas eller damp. Det er her, LEL (lower explosive level) og UEL (upper explosive level) kommer ind i ligningen.

LEL vs. UEL

Den mindste mængde af en bestemt brændbar gas eller damp, der er nødvendig for at understøtte dens forbrænding i luft, defineres som den nedre eksplosionsgrænse (LEL) for den specifikke gas. Under dette niveau er blandingen af gas og ilt for "tynd" til at brænde. Den maksimale mængde gas eller damp, der kan brænde i luften, er den øvre eksplosionsgrænse (UEL). Over dette niveau er blandingen for "rig" til at brænde. Området mellem LEL og UEL er kendt som det brandfarlige område for den pågældende gas eller damp.

kilde: wermac.org

LEL og UEL pr. gastype

LEL og UEL for brændbare gasser varierer fra type til type. Værdierne i nedenstående tabel repræsenterer de forhold, hvorunder de blev bestemt (stuetemperatur og atmosfærisk tryk ved hjælp af et 2-tommers rør med gnisttænding). Brændbarhedsområdet for de fleste materialer udvides, når temperatur, tryk og beholderdiameter øges. Alle koncentrationer i volumenprocent.