Det er ikke så nemt at købe en trykmåler, som det måske ser ud til. Men du skal ikke være bange. Det er ikke raketvidenskab! Når du køber en trykmåler, skal du huske på ordet STAMPEC. Hvorfor? Vi guider dig igennem det i denne vejledning om, hvordan du køber en trykmåler i 7 trin
Som nævnt ovenfor er der flere faktorer, der afgør, hvilken måler der skal købes, når du køber en trykmåler. Derfor siger vi, inspireret af vores venner hos WIKA, ordet STAMPEC, når vi køber trykmålere. Ved at stille spørgsmål til "STAMPEC" vedrørende størrelse, temperatur, anvendelse, medie, tryk, ender (procestilslutning) og certificering kan du afgøre, hvilke manometre der passer til din specifikke situation.
At købe en trykmåler er som at vælge sin nye bil. Der findes mange producenter, som alle har forskellige muligheder til forskellige forhold. Når du vælger din nye bil, kan du kigge efter komfort, plads, anvendelsesformål, motor og transmission og pris. Det er ikke anderledes med at vælge din manometer som en talemåde.
Når du vælger en trykmåler, gennemgår du en lignende proces, men med forskellige prioriteter. Det er her, vi bruger ordet STAMPEC. Sådan gør vi. Først starter vi med typen af manometer. Dette er ikke præcist STAMPEC endnu, men det vil vise sig. Bare rolig, husk at det ikke er raketvidenskab at købe en trykmåler.
Inden for trykmåling er en digital trykmåler en superbils modstykke til en digital trykmåler. Med en nøjagtighed på 0,025 % af spændvidden er digitale målere så præcise og højtydende, at de anvendes til kalibrering. Men ligesom Ferrari'er er Digitale manometers dyre. De fleste industrielle processer kræver ikke det samme niveau af nøjagtighed eller antal funktioner. En analog trykmåler vil klare opgaven for dig. For mere info om, hvad en trykmåler er, læs vores tidligere blog.
Så hvis du ikke har brug for en digital trykmåler, skal du bruge en analog trykmåler. Fint! Det første valg er truffet, og lad os nu introducere STAMPEC.
Manometre findes i forskellige diametre, kaldet nominelle størrelser, og det afhænger af dine krav til aflæsbarhed, plads og nøjagtighed, hvilken størrelse du vælger. Jo større skivefladen (nominel størrelse) er, jo flere gradueringer kan den vise for at opnå mere nøjagtige aflæsninger. Derfor er det lettere at se den på afstand. Et vigtigt aspekt, hvis teknikere ikke kan komme tæt på måleren. I nogle applikationer er der dog ikke plads til en stor trykmåler. De mest almindeligt anvendte nominelle manometerstørrelser er 53, 63, 80, 100 eller 160 mm. Disse størrelser passer til næsten alle rum og kan fås direkte fra lager.
Både mediets og omgivelsernes temperatur bestemmer materialet af de væskeberørte dele (messing, rustfrit stål, nikkellegering osv.), og om den skal have en tør kasse eller være væskefyldt. Jo lavere omgivelsestemperaturen er, jo mere sandsynligt er det, at en væskefyldt måler er det rigtige valg. I iskolde omgivelser fyldes målerne, f.eks. i oliefelter omkring Arktis, med en særlig silikoneolie til lave temperaturer for at forhindre, at de indre dele fryser til.
Hvis målerens omgivelsestemperatur er mellem -20 °C og +60 °C, er det muligt at fylde den med væske. Hvis temperaturen i mediet ikke overstiger 100 °C, er det også muligt at anvende en trykmåler med væskefyldning.
Hvis medietemperaturen når op på 60 °C eller derover, skal du bruge en måler af rustfrit stål. Dette skyldes, at messingmålere er loddet, og loddet begynder at gå i stykker ved 60 °C eller derover. Så hvis din placering eller anvendelse vedrører damp, skal du ikke spare på omkostningerne ved at vælge en messingudgave. Det vil gå i stykker, når dampen når op på 60 °C. Dette vil give dig potentiel nedetid og flere udgifter, end du sparede på en trykmåler i rustfrit stål. Manometre fremstillet af rustfrit stål kan tåle temperaturer på op til 200 °C.
Med anvendelse menes: Hvilken branche skal manometeret anvendes i? For eksempel skal målere til drikkevandsapplikationer være blyfri, mens procesindustrier som raffinaderier og medicinalindustrien kræver industrielle procesmålere. Kryogene gastanke kræver en trykløsning, der måler både differential- og arbejdstryk og er renset til ilttjeneste. De aggressive gasser, der anvendes i halvlederindustrien, betyder, at disse applikationer har brug for måleinstrumenter med et ultrahøjt renhedsdesign (UHP). Og så videre og så videre. Vær opmærksom på, at en trykmåler også kan have brug for en bestemt type certificering. F.eks. kræves der en GL-godkendelse eller ATEX-certificeret trykmåler på beholdere. Er du ikke sikker på, hvilken type der er bedst egnet til din anvendelse? Vores eksperter er klar til at hjælpe og rådgive dig med den bedste løsning til din proces.
Det er det medie, som manometeret kommer i kontakt med, især de væskeberørte dele, der vælger manometermaterialet. Så spørgsmålet er, hvad der er i rørledningen? Et manometer af messing (kobberlegering) er velegnet til vand, luft eller andre ikke-aggressive væsker eller gasser. Men sur gas (svovlbrinte), ammoniak, creosot og andre skrappe kemikalier kræver korrosionsbestandige materialer som f.eks. rustfrit stål eller en nikkel-kobberlegering som Monel®. For medier, der kan tilstoppe målermekanismer, skal du vælge at tilføje en membrantætning, som udgør en fysisk barriere mellem væsken og trykinstrumentet.
Mediet har også indflydelse på, hvilken type fyldning der anvendes. Glycerin er standardfyldningsvæsken til ikke-oxiderende miljøer, mens meget reaktive medier kræver en inert olie som Halocarbon eller Fluorolube®.
Spørgsmålet, som vi alle har ventet på, er et pres. Dette spørgsmål indeholder flere elementer. For det første, hvilken type tryk skal du måle: overtryk (arbejdstryk), absolut tryk eller differenstryk?
For det andet, hvad er anvendelsesområdet for applikationen? Vælg et måleinstrument, der dækker to gange det optimale driftstryk, hvilket garanterer den bedste ydeevne. Standardtrykmålere kan klare op til 1600 bar, men specialiserede produkter som WIKA PG23HP-P kan klare op til 6000 bar. GMS Instruments er officiel WIKA-distributør og serviceleverandør i Holland og Belgien. Brug en kapselmåler til at registrere mindre trykforskelle i millibar-enheder (mbar) ved lavtryksmålinger.
Endelig, hvad er den ønskede trykskala? Manometre fås i forskellige måleenheder som psi, bar, kPa og inH2O.
Enden eller den nederste del af trykmåleren er procestilslutningen. Procestilslutningen er i europæiske lande eller på europæiske applikationer, og processer har tendens til at være en BSP-tilslutning. Mens det i nordamerikanske lande er en NPT-tilslutning mere almindeligt anvendt. Så er der for hver forbindelsestype (både BSP og NPT) spørgsmålet om forbindelsesstørrelse, såsom ⅛, ¼ og ½. Og endelig er der spørgsmålet om placeringen af procestilslutningen; de to mest almindelige tilslutningssteder at vælge imellem er nederste (nederste) montering eller bageste (bageste) montering.
Kalibrering af trykmålere er et vigtigt og obligatorisk aspekt, som nogle gange bliver overset. Når du køber en trykmåler, skal du overveje, om den skal kalibreres og/eller certificeres, før du anvender den i din proces. Kalibrering og certificering af trykmålere er obligatorisk, når de f.eks. anvendes på beholdere en gang om året.